April 2025

’For mange cykler havde fejl ved skoleeftersyn.’

Sådan lød overskriften i en artikel i Holstebro Dagblad den 7. november 1974 efter et af de regelmæssige eftersyn af skoleeleverne cykler.

Artiklen fortsatte:

‘Mange cykler var behæftet med større og mindre fejl ved politiets eftersyn af cyklerne på skolerne i Vinding og Vind, oplyser landbetjent Erland Mikkelsen, Vildbjerg.

I Vinding blev omkring 120 cykler undersøgt, og heraf havde 32 eller 26,6 pct. fejl, mens der i Vind var 31 pct. af cyklerne, der havde fejl. Her blev der undersøgt 70 cykler, og de 22 havde fejl.

”Jeg finder, at det er for mange cykler, der er fejl ved, siger Mikkelsen, specielt når vi tager i betragtning, at eleverne har fået at vide, at der skal være eftersyn, så de kunne nå at få cyklerne bragt i orden. Gennemgående var det små, men væsentlige fejl, der var på cyklerne, f.eks. manglende refleks eller baglys – ting, der absolut er af største betydning for børnenes sikkerhed, når de færdes på vejene om morgenen. Cyklerne skal være bedre i orden, og de elever, hvis cykler ikke var i orden, fik en besked med hjem om fejlene, så de kan blive rettet inden kontroleftersynet om ca. 14 dage.”’

Resultatet af det efterfølgende kontroleftersyn kendes ikke, men noget tyder på, at eleverne og deres forældre har taget ordensmagtens formaning til efterretning. I hvert fald var resultatet af cykeleftersynet året efter mere opløftende.

Holstebro Dagblad, den 6. november 1975:

’Politibetjent E. Mikkelsen, Vildbjerg, har kontrolleret omkring 50 cykler på Vind skole.
”Resultatet var en del bedre end sidste år, idet kun otte skoleelever ikke havde deres cykler i orden. Det er fortrinsvis manglende lygter og reflekser, det er galt med. Særligt i efterårs- og vintermånederne er det meget vigtigt, at eleverne har deres cykler i orden”, siger Mikkelsen’.

– – –

Marts 2025

Øverst på denne side, under menupunktet ‘Månedens billede, april 2016’ vil man kunne læse om Vind Sogne- og Hjemmeværnsgårds tilblivelse og indvielse i 1962.

25 år senere, den 1. december 1987 blev alle sejl sat til, da sognegårdens 25-års jubilæum skulle fejres. Alle i sognet var indbudt til fest, og et par dage i forvejen, den 27. november, kunne man i Holstebro Dagblad under overskriften ’25-års jubilæum: Sognegården er Vinds fællessag’ læse nedenstående artikel:

‘Når Asta Gammelvind synes, sognegården har brug for en gang kalkning, maling eller gulvskrubberi, så ringer hun rundt til beboerne i Vind. Som regel vil de gerne hjælpe til med vedligeholdelsen.

“Kun, hvis de skal noget andet, kommer de ikke,” siger Asta Gammelvind. Hun er formand for bestyrelsen i Vind Sogne- og Hjemmeværnsgård. Gården fylder 25 år tirsdag i næste uge.

Den dag vil Vind fejre byens samlingssted med fest om aftenen – selvfølgelig i sognegården. Tre af medlemmerne i den første bestyrelse, Hans Rahbek, Sigfred Pedersen og Thomas Bjerregaard, vil fortælle fra sognegårdens historie. De tre var med til at starte foretagendet.

I øvrigt kan gæster ved festen nyde kaffe, og De Syngende Husmænd fra Borbjerg underholder. Ordet gives senere frit, og deltagerne får lejlighed til at synge fra højskolesangbogen og fra et specielt hæfte til anledningen.

Den egentlige foregangsmand, da Vind Sogne- og Hjemmeværnsgård blev bygget i 1962, var tidligere bestyrelsesformand Sven-Egon Jensen, som døde for få år siden. Efter ham tiltrådte Asta Gammelvind formandsposten. Hun fortæller, at byggeriet for 25 år siden opførtes ved frivillig hjælp.

“Vi kan selv i Vind,” siger forkvinden, der mener, at sognegården er et udtryk for det sammenhold, der er i byen.

Også hjemmeværnet var med til at opføre sognegården i Vind. Deraf navnet med tilføjelsen “hjemmeværnsgård”. I dag betaler værnet en fast pris til sognegården hvert år, og får til gengæld lov til at holde møder uden regning i lokalerne.’

Dagen efter jubilæet, den 2. december 1987 rapporterede Holstebro Dagblad igen fra Vind:

‘Ved jubilæet i Vind Sognegård i aftes fortalte to af veteranerne fra sognegårdens første bestyrelse historien om en stædig murer. Omkring 100 lyttede til Sigfred Pedersen og Thomas Bjerregaard:

Da sognegårdens skorsten skulle mures op, fik bestyrelsen fat i en lokal murer. Han gjorde sit arbejde, men bestyrelsen gjorde ham opmærksom på, at skorstenen stod alt for tæt ved en dørkarm – han måtte lave arbejdet om. Det ville mureren under ingen omstændigheder. Bestyrelsen måtte derfor selv i gang med murerske og mørtel. Man havde ingen tegning at gå frem efter, men slog bare nogle streger og murede så løs.

Ifølge Asta Gammelvind, sognegårdens nuværende bestyrelsesformand, er skorstenen ikke blevet skæv af det selvgjorte arbejde. Selv konstaterede hun, at det sammenhold, som har været i forbindelse med sognegården ved byggeriet for 25 år siden, er fortsat til i dag. Vinds samlingssted nummer ét blev bygget ved frivillig hjælp.

Ved jubilæet i aftes tog flere ordet og overrakte gavekort. Underholdningen stod De Syngende Husmænd for.’

Desværre råder lokalarkivet ikke over billeder fra jubilæumsfesten, men heldigvis er sognegårdens gæstebog bevaret, og deraf kan vi se navnene på i hvert fald størstedelen af festens deltagere.

Navnene er samtidig en vemodig påmindelse om mange vindboer, der ikke længere er i blandt os. 

– – –

Februar 2025

På Toftvej 14 ligger ejendommen Brandtoft. Det nuværende stuehus er af nyere dato, opført i 1976, men der har ligget et Brandtoft på samme matrikel i hvert fald siden 1800-tallets tidligste begyndelse, hvor navnet er fundet nævnt første gang. Brandtoft har gennem årene været i forskellige slægters eje – en enkelt af dem valgte ved navneændring at tage navn efter gården.

Jacob Jensen blev født i Brandtoft i 1870 som næstældste søn af gårdens daværende ejer, Anders Jensen (1845-1931) og hustru Edel Katrine Jensen (f. Jacobsen, 1834-1918). Blandt Jacob Jensens søskende var brødrene Karl og Johannes, der ligesom Jacob senere begge blev gårdmænd i Vind, Karl i Kirkegård og Johannes i Østergård.

Jacob selv overtog sit fødehjem Brandtoft i 1900, og to år senere blev han gift med Ane Cathrine Kjeldsen. Også hun var fra Vind, født og opvokset i Troldtoft og ud af en større søskendeflok. Hendes ældste søster blev i øvrigt gift med føromtalte Karl i Kirkegård, og en anden med Johannes i Østergård.

I 1904 introduceredes en navnelov, der som noget nyt gav mulighed for at ændre sit efternavn, og året efter, i december 1905, valgte Jacob Jensen – lige som mange andre ved samme tid – at tage navn efter gården, han boede i, og ændrede således navn til Jacob Jensen Brandtoft. Samme efternavn fik hans og Ane Cathrines børn. Og børn var der mange af – med årene hele 14: Anders Gotfred Jensen Brandtoft, Kjeld Govertz Jensen Brandtoft, Edel Kathrine Jensen Brandtoft, Frederik Christian Jensen Brandtoft (død som spæd), Johanne Kathrine Jensen Brandtoft, Frederik Christian Jensen Brandtoft, Henry Ditlev Jensen Brandtoft, Amalie Jensen Brandtoft, Nina Jensen Brandtoft, tvillingerne Laurits Jensen Brandtoft og Poul Jensen Brandtoft, Marie Kristine Jensen Brandtoft, Aage Jensen Brandtoft og Anna Margrethe Jensen Brandtoft (død som spæd).

I sommeren 1915 vælger Jacob Jensen Brandtoft at mageskifte med Anders Thusholt i Holstebro. De bytter altså ejendomme – lige over: Anders Thusholt overtager Brandtoft i Vind og Jacob Jensen Brandtoft Anders Thusholts ejendom ved Skivevej i Holstebro. Der foreligger ingen præcise oplysninger om, hvor meget jord der har hørt til Thusholts ejendom, men der må antages at have været tale om et betragteligt areal, for af avisnotitser og salgsannoncer ses, at Jacob Jensen Brandtoft i de efterfølgende år flittigt udstykker og sælger ud af både byggegrunde og nyopførte ejendomme i området omkring Skivevej.

I 1920 bliver der dog – i hvert fald for en tid – stukket en kæp i hjulet:

Den 3. november kan man i Holstebro Dagblad læse følgende nyhed:

’I Eftermiddags ved 3-Tiden opstod der Ild i Jacob Brandtofts Ejendom ved Skivevej i Holstebro. Ilden opstod i Laden, og i den stærke Blæst varede det kun et Øjeblik, før hele Bygningen var omspændt af Flammerne, saa Ejendommen var omtrent nedbrændt, da Brandvæsenet kom til Stede. Der indebrændte 2 Heste og en Ko, hvorimod det lykkedes at redde det væsentligste af Indboet. Ilden menes opstaaet ved en 2½-aarig Drengs Leg med Tændstikker i Laden. Bygningerne var forsikret i Købstædernes Brandkasse for 13.000 Kroner.’

-og den 13. november videre:

’Vi bringer alle, der i vor vanskelige Stilling efter Branden har vist os saa overvældende og hjertelig Hjælpsomhed baade i Form af Husly og paa anden Maade, vor inderlige Tak.
Cathrine og Jacob Brandtoft.’

Til trods for brand genoptager og fortsætter Jacob Jensen Brandtoft op gennem 1920’erne sine mange ejendomshandler – ved folketællingen i november 1925 ses sågar en af Skivevejs sideveje, den nuværende Holbergsvej, opkaldt efter ham: Brandtoftsvej. 

På dette tidspunkt har Jacob Jensen Brandtoft dog midlertidigt forladt Holstebro for i stedet igen at forsøge sig som gårdmand. Ved samme folketælling i 1925 er familien Brandtoft således at finde i landejendommen Uhrenfeldt mellem Holstebro og Nørre Felding.

Opholdet i Nørre Felding synes dog at have været kortvarigt – allerede få år efter er familien Brandtoft atter at finde i Holstebro, først på Færchsvej og siden på Vandværksvej. Jacob Jensen Brandtoft ernærer sig nu som sygeforsikringsinspektør – en stilling han bestrider, indtil han mod slutningen af 1930’erne rammes at sygdom.

Jacob Jensen Brandtoft dør i 1940, Ane Cathrine Brandtoft i 1960.

– – –

Januar 2025

Moesgård, Ørnhøjvej 16, blev i foråret 1957 hærget af brand, hvorved tre af ejendommens længer nedbrændte.

Holstebro Dagblad bragte den 28. maj 1957 nedenstående artikel om branden:

‘Gaardens ejer, Ulrik Jensen, var i gang med at tærske sammen med to daglejere. Udenfor laden ville han brænde en del af halmen af, men da han opdagede, at der kunne være fare paa færde, fik han hurtigt det store baal slukket. Derefter gik han og de to daglejere ind for at drikke kaffe.

Da de kom ud igen, var der kraftig ild i ladebygningen. Man regner med, at en gnist fra det forladte baal er fløjet over og antændt laden, men kriminalpolitiet ser ikke bort fra muligheden af, at ilden kan være opstaaet ved en fejl i de elektriske installationer.

Flammerne bredte sig hurtigt til de to tilbyggede længer, og Falck fra Holstebro blev alarmeret.’

Artiklen fortsætter:

‘I staldene gik 45 grise og fire kalve. Det lykkedes i sidste øjeblik at faa dyrene ud, men der var fare paa færde. Den kraftige røgudvikling besværliggjorde redningsaktionen, og dyrene var paa nippet til at blive røgforgiftede. Gaardejer Ulrik Jensen og hans folk maatte kravle hen ad gulvet for at trænge gennem røgen og faa de mange dyr reddet i sikkerhed. Derimod blev en traktor i laden glemt og totalt ødelagt. Desuden brændte en del halm i laden.

Falck fik hurtigt kontrol med ilden, men alle tre udlænger var da ødelagt. Værst gik det ud over laden, som nedbrændte fuldstændig. Gaarden var forsikret, men forsikringssummen vil ikke kunne dække skaden.

Forsikringsselskabernes tekniske ekspert, civilingeniør Hebsgaard, Vejle, undersøger i dag sammen med kriminalpolitiet brandstedet for at fastslaa brandaarsagen.’

Læs eventuelt også beretningen om Helga og Ulrik Jensen og besøget fra Australien, se øverst på siden under menupunktet ‘Månedens billede, maj 2020’.