Vindboerne har vel alle dage haft et had-kærlighedsforhold til folk i nabosognene. Og vice versa! For eksempel hedder det i følge en gammel overlevering, at Feldingboerne ofte har gjort nar af Vindboerne, når sidstnævnte i gammel tid passerede Nørre Felding i deres heste- eller studetrukne vogne på vej til Holstebro med lyng og tørv.
Man kan næsten se for sig, hvordan de tungtlæssede vogne har slæbt sig af sted og pebet og knirket og skreget på smørrelse, så det angiveligt skal have lydt som noget i retning af ‘Sæææl ljøøøng å kjøøøw tjææær, sæææl ljøøøng å kjøøøw tjææær’. Når kuskene senere på dagen kørte hjem igen og passerede med de nu tomme vogne, men havde brugt pengene fra lyng på øl snarere end på tjære til smørrelse, så gik det raskt og med klaprende ‘det tent a nok, det widst a nok, wi fæk ingen tjææær…!’